21st Entry: Produktionsdag 5

Den største udfordring af dem alle lå os i vente, da vi stod op tirsdag morgen kl. 06:30; Bankscenen. Vi havde imod alt forventning fået lov til at filme i en bank. Det er første gang nogensinde i EFC's historie at elever har fået lov til at låne en bank. Søren Høy grinede dumt af os da vi fortalte at vi havde fået tilladelse til at filme i en bank, han trode ganske simpelt ikke på det. Vi var så heldige at folkene i banken havde fået et rigtig godt førstehåndsindtryk af os, og hvor de normalt har måttet skuffe elever med et "nej", valgte de denne gang at imødekomme vores håb, fordi de virkelig kunne se at vi brændte for det. Det er de sødeste mennekser i verden, dem der arbejder i den bank.
Vi holdt adskillige møder med dem, hvor vi snakkede om proceduren, sikkerhedsregler og meget andet. Og efter vi havde lært hinanden og kende og snakket tilstrækkeligt om projektet og bankscenen, blev de så interesseret i det hele, at de insisterede på at hjælpe os med alt muligt, som vi aldrig havde regner med.
Banken åbner kl 10 til hverdag, så vi fik lov til at blive lukket ind kl 08:00 om morgenen. Det gav os 2 timer, hvilket ikke er meget, når man skal filme en så stor scene. Vi aftale derfor at vi ville komme både tirsdag og onsdag fra 8-10 og filme. Men som vi nærmede os fandt vi ud af, at det ikke var muligt at filme onsdag (af flere årsager). Så vi endte med, mandag aften, at sidde med 2 timer til at optage en kæmpe scene.
Vi var 100% sikre på at vi var færdige. Vi havde 15 set-ups, hvilket gav os ca. 8 minutter til hvert. Det er umuligt - det KAN ikke lade sig gøre. Slet ikke med sådan en scene der involverer skudvekslinger og mass-crowd-control. Det er ikke set før, og vi var opsat på at måtte bide i det sure æble og filme hele scenen lidt halvhjertet, fordi tiden ikke tillod andet. Så da vi gik ned imod banken den morgen var vi en smule skeptiske med hele affæren. Vi gik og tænkte for os selv, at vi ville ønske tiden kunne skrue 3 timer frem så vi var på den anden side, og ikke behøve at gå igennem det helvede der med sikkerhed ventede os.

.... 3 timer senere

.... da klokken var ca 10:22 var vi færdige! Og ikke bare var vi færdige, vi havde fået ALT med. Og ikke bare havde vi fået ALT med, det blev hamrende godt. Vi var lige dele lykkelige og uforstående. Vi fattede ikke hvordan det havde kunnet lade sig gøre. Vi troede simpelthen ikke på det. Det skulle have været umuligt, men vi nåede at filme samtlige set-ups på 2 timer og 15 minutter. Det er der ikke nogen der har kunne præstere før os. Vi var sikre på at vi havde glemt noget, men vi havde fået alt med.
Hvad vi slet ikke havde regner med var, at vi også ville nå at få udendørs skudene med. Vi gik efter at få alt materialet INDE i banken om tirsdagen, og så vende tilbage onsdag morgen for at få det sidste med, udendørs materialet. Men fandme om vi ikke også fik DET med!!
Det der foregår i scenen er, at imens bankrøverne er i banken kommer politiet. Bankrøverne løber derfor ud af banken og bruger gidslerne som "skjold" så de kan komme væk fra politiet. Det der så sker er, at alle løber indefra banken og ud af hoveddøren, og så løber alle i hver sin retning så hurtigt de kan. Dvs at det er vild forvirring og råben og skrigen. Ikke en nem scene. Jeg spillede selv politimand, der skulle stå i dækning bag min politibil (som vi selvfølgelig også havde fået fat i!), og så skyde efter røverne da de kommer løbene ud af banken. I al forvirringen var der nogle Ebeltoft beboere der var hurtige og fange hele sekvensen oppe fra 2. sal. Så få dage efter fandt vi et billede af os i den lokale avis (KLIK PÅ BILLEDE FØR STØRRE OPLØSNING).
Samtidig, som om alle de førnævnte ting ikke var nok, så afsluttede vi hele dagen med at filme et af de flotteste skud der er fanget på EFC siden vi startede i september. Et tracking-shot fra en bil. Jeg ville ligesom i Reservoir Dogs, hvor man følger Steve Buscemi løbe fra politiet, have et skud hvor man følger en af røverne løbe så hurtigt han kan. Et skud der normalt er nogenlunde umuligt at filme, fordi bilen og personen der løber skal have præcis den samme hastighed, samtidig med at kameramanden skal holde framingen og fokusen, og så må der selvfølgelig heller ikke være andre biler på vejen, for slet ikke at tale om rødt lys. Det klarede vi også uden de store problemer.

Jeg kunne endelig få lov gøre det fedeste en instruktør kan opnå; jeg kunne råbe "It's A Wrap" med mine lungers fulde kraft, og hold da helt op hvor er DET fedt! Hele holdet jublede og dansede rundt på fortorvet ude foran banken, og vi talte op til 4 tilfældige forbipasserende der havde hevet kameraer op for at tage billeder "af alle de mærkelige mennesker der dansede foran banken". Det var skønt, og det var en fed måde et afslutte optage-delen på.

20th Entry: Produktionsdag 4 Del 2 - konflikt i crewet

Hen af aftenen, efter vi var færdige med at filme på fjerde dagen, var vi alle trætte, da det havde været en lang, hård og stressfuld dag. Vi havde dog stadig tid til at fjolle lidt rundt i lydstudiet efterfølgende. Dette lille klip har efterhånden vundet kultstatus på crewet, da det på alle måder viser hvor fedt vi havde det. I dette lille "stykke" ses hovedperson Joakim Auran og mig komme op i en lille kamp, idet Joakim udtrykker hvor fandens træt han er af alle på holdet og hvor glad han er for at det hele endeligt er færdigt (hvilket det på daværende tidspunkt slet slet ikke var!). Og selv her spiller han fremragende skuespil! (Ved ikke om det er for internt!? Se med..)

19th Entry: Produktionsdag 4

Søndag d. 1. kom vi til. Fjerde produktionsdag. Her opstod der for første gang problemer, for vi vidste faktisk ikke hvor vi skulle filme det. Vi havde ikke kunne bestemme os for hvilken slags location scenen skulle foregå i. Oprindeligt skulle det foregå i et fornemt kontor. Det kunne vi desværre hverken finde eller lave, så vi måtte finde på noget nyt. Så kom vi frem til at det skulle foregå i et baglokale i Bobby Booth's private "club". Det kunne vi på ingen måde finde eller lave, så igen måtte vi tænke på noget nyt. Søndag morgen, på selve dagen havde vi stadig ikke fundet ud af hvor fa'en vi skulle skyde scenen. Vi sad et par stykker og vred vores hjerner for at komme op med en genial idé, men det lod ikke rigtigt til at nogen kunne komme i tanke om noget. Heldigvis kom Søren Høy forbi. Han er den såkaldte 'tutor' for projektet, og han foreslog at vi brugte skolepedellernes værksted. Pludselig gik et lys op for os, for det var jo på alle måder den ideelle location. Jeg kan ikke sige meget om hvorfor værkstedet var ideelt til scenen uden at ødelægge filmen, så jeg vil undlade at gå i detaljer om hvorfor den var så skide fed.
Scenen i sig selv er meget kort, og vi havde hele søndagen til at filme den, så vi tænkte at vi ville gå komplet amok i flotte og komplicerede skud, nu vi havde tid til det. Så vi fik fat i de helt store dolly'er (til tracking shot), så vi kunne skabe en rigtig filmisk stemning. Som man kan se på billedet ovenfor er det lidt af en stor satan at køre rundt med. Hvis i nogensinde har undret jer over hvad det betyder når der står "grip" i rulleteksterne efter en film, så er "grip" den der styrer og kører dolly'erne. De vejer forfærdeligt meget, og i vores tilfælde skulle der to grip'ere til.
Scenen er som sagt kort, men vi formåede alligevel at bruge 4-5 timer på at få det hele i hus. Der var meget der skulle koordineres på kort tid, så det endte med at vi arbejdede over tid, men det var som sagt søndag og ingen skulle nå noget, så det var intet problem. Havde det været på en rigtig produktion havde det kostet mig dyrt, men her hyggede vi os!
I videoen nedenfor kan man se hvordan tracking "koreografien" testes. Det der er lidt ærgerligt ved klippet er, at når man ser det uden at have været der, ser det ikke ud af meget, fordi man ikke kender udstyret og stedet, men vi måtte afprøve det mange gange før vi var klar til at gøre det med skuespillere på.

18 Entry: Produktionsdag 3

Det blev lørdag, og tredje shooting-day stod for døren. Den ekstra udfordring vi skulle stå overfor var Erik Holmey. Vores excellente udefrakommende skuespiller der skulle spille superskurken Bobby Booth. Udfordringen lå i, at samtidig med vi skulle filme og forberede scener, havde vi en professionel skuespiller der ikke måtte kede sig, så samtidig med at vi rendte rundt som hovedløse høns, havde vi Erik at holde styr på. Vi havde fixet en lejlighed til ham, og vi havde været så gode at købe frugt, slik, øl, vand og blade til ham, så han ikke ville komme til at kede sig, men han var alt for interesseret i selve produktionen, og selvom vi "bare" skulle forberede de kommende scener, så insisterede han på at arrangagere sig 100% i alt vi foretog os. Som en ægte professionel skuespiller. Heldigvis var han samtidig rigtig flink og utroligt snaksagelig, så der var på intet tidspunkt problemer. Det skyldtes måske også, at en af hans kollegaer, Ramadan Huseini, set i bla Pusher 3 og Anna Pihl, også var pp skolen i forbindelse med et andet projekt, så de to snakkede godt sammen meget af tiden.

Scenen vi skulle filme den lørdag var poker-scenen, hvor hovedpersonen taber alle sine penge til over-boss-skurken Booby Booth. Scenen inkluderede kun de to skuespillere (og en dealer samt 2 bodyguards, som dog ingen replikker havde), og heldigvis brillerede de begge på fornemmeste vis, så der var ikke mange retakes. De gav den begge to hele armen, og igen var vi færdige før tid, fordi forberedelser havde været så perfekte.


Det fede ved den dag var, blandt mange andre ting selvfølgelig, at efter optagelserne sad jeg og snakkede med Erik om en hel masse ting, og fik masser gode historier fra den virkelige verden, anekdoter fra hans tid som skurk overfor Arnold i "Conan the Barbarian", og så snakkede han også meget om, hvor gode og professionelle vores hold var. Han snakkede meget om, at atmosfæren og stemningen blandt et filmcrew oftest er det vigtigste, for selvom man har den bedste instruktør, den bedste kameramand og de bedste skuespillere, så er der intet der fungerer hvis ikke der er en god steming. Og "det havde vi fandme styr på" sagde, og så tilføjede han, at vi "heldigvis også var dygtige teknisk set"!
En ekstrem vigtig anekdote fra DEN dag jeg også MÅ fortælle om, var da vi stod i hans lejlighed og skulle vælge hvilket tøj han skulle have på. Vi blev enige om at han som den overlegne superskurk han nu engang var, ikke ville anstrenge sig mere end til at tage en luset hawaii-skjorte på, så han havde en 3-4 forskellige skjorter med jeg kunne se på. Iblandt de skjorter lå en råd en, med hvide kinesiske tegn på, ikke sønderligt pæn, men Erik fortalte, at han havde fået den foræret personligt af Arnold Schwarzenegger i Conan-dagene, så der stod jeg, med en Arnold skjorte i hænderne - starstruck!!

17th Entry: Produktionsdag #2

Som anden led i min teaser-kampagne, som pga alt for lange mellemrum ville være erklæret død i det virkelige liv (!), er vi kommet til produktionsdag 2 - "Planning Room" scenen. Det blev fredag eftermiddag, og vi skulle ned til en gammel aflagt sukkerfabrik for at filme. Scenariet er svag belysning i et gustent rum. Det er scenen hvor de 3 'røvere' planlægger bankrøveriet. Vi fandt så dette sted, som var så klamt og gustent som man overhovedet kan forestille sig. Ideen om at vi vadede rundt i aflagte gummislanger og sprøjter fra junkier kan måske give en idé om hvordan stedet var. Det var præcist det vi skulle bruge!!
Det er den korteste scene i filmen, og det var uden tvivl den scene der tog længst tid at forberede og sætte op til. Lyset skulle være på plads, og alt udstyret skulle transporteres ned til fabrikken, som ligger en 2½ km fra skolen. På trods af diverse besværligheder måtte vi dog meget hurtigt erkende, at vi ganske simpelt er et kanon godt filmhold, for humøret var tårnhøjt, vi nåede hvad vi skulle til tiden, og vi kom hjem med noget rigtig fedt materiale. Sejr nummer to!

"På billede ovenfor ses jeg i midten, med min ene kameramand Andreas til højre, og produktionsleder/producer Eva til venstre."

I videoen nedenfor ser vi lidt af hvordan det hele foregik, lidt behind the scenes om man må - her hvordan jeg på fornemmeste vis instruerede mine skuespillere.... eller...

16th Entry: "Bullets And Sunshine" Produktionsdag #1

Efter adskillige måneders forberedelse og preproduction, kom vi, Bullets And Sunshine crewet, til den første dag med optagelser, en dag vi selvfølgelig alle var nervøse for, dels fordi vi skulle bevise som hold, at vi også fungerede i marken, og så fordi den første scene vi skulle filme er en af de store i filmen. Det såkaldte "Rendevouz Point" skulle filmes.

Jeg tror jeg vil bruge disse indlæg som en slags teaser for selve filmen. I skrivende stund har vi filmet alt og sidder i disse dage i redigeringsrummet og arbejder på post-production, en meget lang process, der både indbefatter klipningen, special effects, lyd-effecter, musik/soundtrack, og meget mere. - Så selvom vi er færdige med at optage, så er der stadig lang vej igen. Jeg vil ikke spoile hvordan dagene rent faktisk er gået, om vi har haft problemer undervejs eller ligende, det må i læse jer frem til i løbet af de næste dage!

Tilbage til rendevouz point'et: Vi startede onsdag morgen d. 28. Jeg stod op med mine kameramænd Anders og Andreas kl 06:45 for at tage ned på vores location og forberede skudene, for så at tage imod resten af holdet ved 9-tiden, hvor vi skulle være klar til at filme. Det var præcis '0' grader varmt/koldt, og de tre skuespillere havde ikke meget tøj på, så det hele skulle gå lidt tjept. Vi var heldigvis godt forberedte, og det meste gik som det skulle, hvilket vil sige at vi var færdige kl 16:00 som planlagt, "kun" 7 timer senere ude i kulden.

I videoen nedeunder kan man se, hvordan vi fik optaget et ganske besværlig 180 graders tracking shot. De to kameramænd og lydmanden skulle gå på madresser for ikke at lave larm da de gik, men da madresserne ville komme med i billedet i slutningen af skuddet, blev vi nødt til at have en ekstra mand til at fjerne madresserne undervejs. For at gøre det hele mere besværligt, skulle kameramand 2 der første kameramand 1 ændre kameraets fokusindstilling undervejs, hvilket kun kunne gøres ved at "kravle" under kameraet og dreje på fokusen, for så at langsomt glide tilbage på plads. Det var ikke nemt, det ser måske ikke ud af meget, men det var lidt af et stunt at gennemfører. Prøv selv at se med.



Man kan ikke komme uden om det faktum, at7 timer er lang tid at være ude, og selvom alle frøs 'noget så skrækkeligt', formåede alle på holdet at holde humøret og gejsten oppe; noget der kan være ualmindeligt svært under visse forhold, fx kuldegrader, så vi var alle meget taknemmelige over, at vi alle gik derfra med et godt grin og en god oplevelse på samvittigheden. Vi beviste den dag hvordan et rigtig godt hold hænger sammen
Første produktionsdag var gået, og instruktøren her var overordenligt glad!