Endelig tilbage!
"Problemet" med saadan en blog her er, at man kun har tid i weekenderne til at skrive i den. Og da dette er alles tilfaelde, er samtlige computere paa skolen komplet okkuperet i weekenderne.
Anden uge er nu gaet, og "get-to-know-each-other" -projekterne giver virkelig pote. Hele anden uge er gaaet med at lave "shooting games", som er et lyn-kursus i filmverdenens 5 vigtigste jobs; instruktion, lyd, kamera, produktion og skriftforfatter. Det der saa sker er, at man hver dag bliver sat ind i en tilfaeldig gruppe, bestaaende af 11 elever, 2 i hver kategori, og en 3. i en tilfaeldig. Saa har man ganske simpelt 2 timer til at lave en 2 min. film. Skriftforfatterne strikker et script sammen, som instruktoeerne og producerne saa saetter sig ned og kigger igennem og retter til. Derefter finder man locations, og saa er det bare med at komme ud og gaa i gang. Resultatet er sjaeldent godt, for man kan ikke redigerer i den man filmer (redigering er selvf. mindst lige saa vigtig som de foernaevnte 5, men der har ikke vaeret tid til at laere os det endnu). Dette betyder at alt det man filmer skal vaere one-takes, hvilket er lidt af en udfordring. Naar dagen saa er omme screener vi de 11 film a 2 min. som der er blevet kreeret i loebet af dagen. Jeg kan ikke huske hvornaar jeg sidst har grint saa meget, som de aftener hvor shooting games -filmene er blevet vist, det er hysterisk morsomt at se, og heldigvis faar vi en dvd med alle 55 paa.
Selvom det maaske ikke lyder helt serioest, saa har denne uge faktisk givet et unaadig korrekt indblik i, hvordan en produktion haenger sammen, i store traek. At alle er uundvaerlige paa et set, og hvordan konflikter meget nemt kan opstaa. Jeg fik fx at vide om onsdagen, da jeg var scriptwriter, at scriptwriting muligvis er det haardeste job i branchen, for naar man foerst her solgt sit script, saa kan instruktoeren og produceren goere med det hvad de vil. DET skete for mig. Jeg havde sammen med min medforfatter skrevet et script som vi faktisk var overrasket stolte af, men da vi skulle praesenterer det, blev vi skudt komplet ned. Instruktoererne troede ikke paa at vi havde tid, og vores producere var saa enige med instruktoererne, at det faerdige resultet faktisk intet havde at goere med mit originale script. Det VAR faktisk haardt, for uanset hvad vi gjorde for at forsvare vores historie, blev alle forslag og forklaringer fejer totalt af bordet. Det var der jeg vidste at de tvar rigtigt, at scriptwriting nok er det haardeste job. En ting der i hvert fald er sikkert er, at de ting jeg skriver her, skal jeg i hoej grad selv instruere! ELLER give det til nogen andre som jeg stoler paa, for selvom det kun var shooting-games, viser folk alligevel deres sande jeg, og selvom de fleste ikke vil indroemme det, saa har man allerede personer man naesten med sikkerhed ved, at man ikke kommer til at arbejde saa meget sammen med igen.
Men bortset fra et soenderevet og komplet voldtaget script, saa var det faktisk en fantastisk oplevelse, at se det fra den pinefulde side. Saaden er livet jo ogsaa "derude".
Shooting-Games var, som jeg tidlige skrev, dog mest for at ryste os sammen, og DET maa man sige at vi er blevet. Vi har vaeret her i 2 uger nu, men alligevel foeles det som om man har kendt nogen af de andre i flere maaneder.
I slutningen af forloebet vil der komme en shooting-games pris-overraekkelses ceremoni, saa vi i Maj kan se vores utilgivelige makvarker og taenke, "har vi lavet det!?".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar