5th Entry: Første projekt

Skolens første officielle 'project' er nu færdiggjort. Den første opgave, som havde titlen "Dialogue in action", der skulle være 1 min lang, var kulminationen af alt det som alle eleverne har lært i deres respektive 'first course'. 8 crews bestående af 13-14 elver, med et ligeligt fordelt antal instruktører, scriptwriters, kamera operators, actors, editors og PM's, skulle i går, lørdag d. 4 oktober, filme deres første film.
Der opstod godt nok lidt af en strid mht denne 'første opgave'. Det forholder sig jo sådan, at mit første course var Documentary, hvilket var helt fint, og det har været rigtig sjovt og lærerigt. Men! - samtlige dokumentarister var komplet nyttesløse og ubrugelige til dette projekt, der var ganske simpelt ikke brug for os. Det tog jeg så op med læreholdet for at påpege, at jeg syntes det var ganske beklageligt at man kunne lave et helt projekt, EFC's første officielle projekt, og man så ekskluderede at helt hold. Deres modargument var, at vi som dokumentarister jo ugen forinden havde skudt en 3 minutters lang prøve-dokumentar. Rigtigt nok, det var rigtig morsomt, men som de selv sagde; "prøve-dokumentar". Intet seriøst vi kan bruge til noget som helst i fremtiden. Det var sjovt at komme ud og lave noget praktisk arbejde, uden tvivl, men når man ved at resten af eleverne på skolen sidder og fordyber sig i det samme projekt, så er det ikke helt så fedt igen. De havde endda rykket bordene rundt i spisesalen, så hvert crew havde et fællesbord hvor de kunne sidde og gennemgå scriptet og planerne, og i hjørnet af salen var et lille bord efterladt, til os dokumentarister, hvor vi så kunne sidde og se på. Lige der følte jeg mig faktisk snydt, og en smule sur over det faktum, at pgså fremtidige dokumentarister ligeledes vil være uden funktion for de næste officielle projekter der kommer. "I kan jo bare lave en behind the scenes dokumentar" lød forslaget så, da de indså at det måske ikke var helt så heldigt planlagt, og jo tak det kunne da være sjovt, men det ændrer stadig ikke det faktum, at dokumentarister altid vil være "the clowns in the back".
En ting jeg dog er glad for i dette sammenhæng er, at det er første projekt jeg gik glip af. Første projekt er det mindst seriøse og mindst vigtige i rækken af projekter, og jeg er garanteret en fast del af resten af de kommende projekter. DET er dog et glædeligt faktum.

Den ihærdige elev

- som jeg nu engang gerne vil prøve at være, fik mig selvfølgelig til at forsøge at lave en 'behind the scenes' på et af de crews der skulle filme "Dialogue in action". Der var 4 ud af 14 dokumentarister der meldte sig til at lave en sådan dokumentar, så vi var 2 hold der kunne filme. Jeg slog mit hovedet sammen med værelseskammeraten Matthew om at følge Crew 5, som havde vores begge to's gode islandske ven Dóri som instruktør. Vi tænkte at DET kun kunne blive skægt. Og det vi satte os ned med holdet første gang og hørte scriptet, sad vi, mig og Matthew og klappede saligt i vores hænder, for scriptet var så usandsynligt idiotisk-umuligt at gennemføre, at vi var sikre på, at der måtte opstå en stime af konflikter, skænderier og katastrofer. For at beskrive scriptet kort, var de to scriptwritere inspireret af Café Noir reklamerne ("Hvis du synes det her er sort, så skulle du prøve Café Noir"), hvilket resulterede i en lille historie der var så kul-hamrende-sort som en 1 min.-film overhovedet kan blive! Vi snakker sorte rum, masser af hvid makeup, klovne, transvestitter, dværge og kaniner der bliver transformeret om til telefoner. SÅ skørt ja!


Men sådan skulle det åbenbart ikke være. Matt og mig var sikre på at vi havde en genial dokumentar i kassen, men vi fandt meget hurtigt ud af, at Crew 5, med Dóri i spidsen, var noget nær det perfekte hold. Vi fulgte dem i 10 timer, og ikke et eneste skænderi, diskussion, uheld eller stridighed kunne det blive til. Alt kørte som smurt, alle var glade, og det ellers så hovedkulds åndssvage script blev udført til noget nært perfektion. Så efter 10 timer, havde Matt og mig absolut INTET interessant at vise! Vi måtte bøje os i støvet for "det perfekte hold", men lod dem alligevel vide, at de var nogle usædvanligt kedelige film-makers at følge. Men det var egentlig meget bekraftende at vide, at det ikke altid behøver at gå galt på et film-set, selvom man så ofte hører om diverse katastrofer der kan opstå. Crew 5 var det perfekte bevis på, at hvis alle dedikerer sig i et projekt og gør alt hvad de kan, så vil resultatet ALTID blive af den positive slags. En god lektion. Men det faktum at Matthew og mig nu sidder med lidt over 2 timers materiale der på ingen måde er sjovt at kigge på, kan alligevel godt irretere en lille-bitte smule!