Det efterfølgende projekt, som klart har været det hårdeste indtil videre, var musik-video projektet som fulgte efter 2-minutters projektet. Vores rektor Søren Høy havde fået en aftale i hus med det ikke så kendte, men yderst fremtrædende og anmelderroste pop/rock- band Diefenbach, som efter mange uheldige oplevelser med musikvideoer og dårlige instruktører gik med til at lave en række videoer med os gratis.
Vi havde denne gang en hel uge til at forberede det omfavnrige projekt, som indebar selve bandet, skuespillere fra Performance House-skolen og set-designing der tog dagevis. Vi havde 24 timer til at få optagelserne færdige, og disse timer måtte vi selv vælge hvornår vi brugte, hvilket vil sige at vi kunne filme både om fredagen, lørdag og søndag, så længe vi holdte os indenfor tidsrammen. De forskellige crews var blevet mindre, så samtidig med at den stillede opgave var meget større og sværre end den forrige, var vi færre på hvert hold, hvilket gav os MEGET mere arbejde.
Den sang som mit hold skulle lave video til, er bandets næste single "You're My People". En video der ifølge det script vi havde fået tildelt, skulle laves som en slags farvekollage - en blanding af forskelligt farvede baggrunde og forskellige mennesker foran dem, hver med citater skrevet på kroppen. En forholdsvis simpel idé, som senere skulle vise sig at være en af de mest komplicerede af alle. En lang række problemer steg ligeså langsomt op, eftersom ugen gik og vores 'days of shooting' nærmede sig - og desværre kulminerede alle disse problemer lige præcis i de dage hvor vi filmede, hvilket resulterede i den mest katastrofale stemning på settet. Jeg vil ikke nævne navne eller sårer nogen, men lad facts være facts, det var virkelig nogle mentalt og psykisk hårde dage - nogen af de hårdeste jeg har oplevet i min tid.
Den efterfølgende uge var mindst lige så hård! Jeg havde fået til opgave egenhændigt at klippe videoen sammen. En opgave jeg egentlig havde set utroligt meget frem til, men da jeg endelig sad med materialet og fandt ud af, at det ikke rigtig var nogen historie at følge eller noget bestemt mål at nå med videoen, fandt jeg hurtigt ud af, at det nok ikke blev den dans på roser som jeg havde håbet. Jeg havde glædet mig til at skulle redigerer en film alene, så jeg kunne sige, at det var mig, og kun mig der havde klippet videoen sammen, men fy for satan hvor jeg savnede en redigerings makker den uge!
Never-the-less, videoen blev færdig til tiden og alle endte med at være glade - og videoen blev faktisk, samme med et par andre, udvalgt af Diefenbach til som potentiel "official video". Den skal lige "rettes" til efter juleferien, og så er der god mulighed for, at den kan blive vist forskellige steder. Af samme grund må jeg ikke uploade videon her, så det må vente.
still. fra optagelserne af videon
Ingen kommentarer:
Send en kommentar