3rd Entry: Details...

Da jeg jo har hoejskole erfaring fra Ryslinge Hoejskole som jeg gik paa i foraaret 2007, kan jeg ikke undgaa at sammenligne hele tiden. Lidt farligt idet Ryslinge Hoejskole "bare" er en lille midtfynsk hoejskole, og EFC er en af verdens mest anerkendte hoejskoler. Og, tjaaa, uanset hvor meget jeg elskede Ryslinge, for det gjorde jeg jo, saa maa jeg alligevel krybe til korset og erkende, at EFC giver et noget saa alvorligt baghjul!
Der er naesten 3 gange saa mange elever, hvilket betyder at der hele tiden sker 20 gange saa mange ting! Der er ca 10 gange saa mange drenge som der var paa ryslinge, hvilket betyder, at der hele tiden er noget sport igang. Naar jeg tanker tilbage paa Frederik og mines forsoeg paa at faa stablet en fodboldkamp eller volleyball kamp paa benene, og saa nu, hvor man er tvunget til at VAELGE, om man vil spille fodbold, volley eller softball. Det er helt fantastisk!!

Koekkenet byder paa ultra dansk mad. Masser af kartofler, brunt sovs og koed. Man skal virkelig passe paa! Det ved jeg ogsaa fra Ryslinge; spiser man brunt sovs og kartofler, saa tager man paa, period! Vaelger man derimod at tage i stoerre maengder salat, saa gaar det nok. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de elever der kommer fra udlandet, som ikke vidste saa meget om det danske koekken, de ved ALT nu. Det vaere sagt, saa er det faktisk laekkert og velsmagende mad, og koekkenfolkene laver alting selv, fra dagligt friskbagt broed til syltetoej og mayanaise, alting. Jeg er meget imponeret over koekkenet fraktisk.

Allergien var selvfoelgelig ogsaa noget jeg frygtede, men helt ligesom paa ryslinge hoejskole, er der intet. Absolut intet. Jeg er 100% sikker paa at det har noget med det psykologiske at goere. Mentalt ved jeg, at "jeg skal bo her i de naeste 8-9 maaneder, og saa nytter det sgu ikke noget at gaa rundt og vaere snottet hele tiden". Saadan tror jeg faktisk at kroppen taenker. Saa den stoerste bekymring er nu fejet vaek.

Vaerelseskammeraten har ogsaa en signifikant bekymrings-faktor. Hvem skal jeg bo med? Hvordan er han? Hoerer en heavy metal? Snorker han? Der er mange spoergsmaal man venter paa at faa besvaret. Min roomy` klarer heldigvis testen. Ingen af de ovenstaaende "bekymringer" passer til ham. Han er fra the states, saa man skal dog vende sig til hans usandsynligt straight-forward humor. En humor jeg slet slet slet ikke er vant til. Men man laerer utroligt meget, saa jeg er aaben overfor alle slags personligheder. Jeg vil gerne indroemme at han har sine saere momenter, men det er hoejst sandsynligt usikkerheder der stadig spiller ind, ligesom hos alle de andre paa skolen. Folk ER nemlig ikke helt fortroelige med hinanden endnu, saa det er sjovt at se hvordan folk opfoerer sig, de "ting" de goer og siger, som tydeligvis er usikkerheds-tegn. jeg har dem ogsaa selv. Men vi morer os meget, og vi kan snakke om en masse ting, saa jeg er helt klart tilfreds!

Det var saadan lidt af det formelle i forhold til hoejskole-forventninger....

2nd Entry: Shooting Games

Endelig tilbage!
"Problemet" med saadan en blog her er, at man kun har tid i weekenderne til at skrive i den. Og da dette er alles tilfaelde, er samtlige computere paa skolen komplet okkuperet i weekenderne.
Anden uge er nu gaet, og "get-to-know-each-other" -projekterne giver virkelig pote. Hele anden uge er gaaet med at lave "shooting games", som er et lyn-kursus i filmverdenens 5 vigtigste jobs; instruktion, lyd, kamera, produktion og skriftforfatter. Det der saa sker er, at man hver dag bliver sat ind i en tilfaeldig gruppe, bestaaende af 11 elever, 2 i hver kategori, og en 3. i en tilfaeldig. Saa har man ganske simpelt 2 timer til at lave en 2 min. film. Skriftforfatterne strikker et script sammen, som instruktoeerne og producerne saa saetter sig ned og kigger igennem og retter til. Derefter finder man locations, og saa er det bare med at komme ud og gaa i gang. Resultatet er sjaeldent godt, for man kan ikke redigerer i den man filmer (redigering er selvf. mindst lige saa vigtig som de foernaevnte 5, men der har ikke vaeret tid til at laere os det endnu). Dette betyder at alt det man filmer skal vaere one-takes, hvilket er lidt af en udfordring. Naar dagen saa er omme screener vi de 11 film a 2 min. som der er blevet kreeret i loebet af dagen. Jeg kan ikke huske hvornaar jeg sidst har grint saa meget, som de aftener hvor shooting games -filmene er blevet vist, det er hysterisk morsomt at se, og heldigvis faar vi en dvd med alle 55 paa.
Selvom det maaske ikke lyder helt serioest, saa har denne uge faktisk givet et unaadig korrekt indblik i, hvordan en produktion haenger sammen, i store traek. At alle er uundvaerlige paa et set, og hvordan konflikter meget nemt kan opstaa. Jeg fik fx at vide om onsdagen, da jeg var scriptwriter, at scriptwriting muligvis er det haardeste job i branchen, for naar man foerst her solgt sit script, saa kan instruktoeren og produceren goere med det hvad de vil. DET skete for mig. Jeg havde sammen med min medforfatter skrevet et script som vi faktisk var overrasket stolte af, men da vi skulle praesenterer det, blev vi skudt komplet ned. Instruktoererne troede ikke paa at vi havde tid, og vores producere var saa enige med instruktoererne, at det faerdige resultet faktisk intet havde at goere med mit originale script. Det VAR faktisk haardt, for uanset hvad vi gjorde for at forsvare vores historie, blev alle forslag og forklaringer fejer totalt af bordet. Det var der jeg vidste at de tvar rigtigt, at scriptwriting nok er det haardeste job. En ting der i hvert fald er sikkert er, at de ting jeg skriver her, skal jeg i hoej grad selv instruere! ELLER give det til nogen andre som jeg stoler paa, for selvom det kun var shooting-games, viser folk alligevel deres sande jeg, og selvom de fleste ikke vil indroemme det, saa har man allerede personer man naesten med sikkerhed ved, at man ikke kommer til at arbejde saa meget sammen med igen.
Men bortset fra et soenderevet og komplet voldtaget script, saa var det faktisk en fantastisk oplevelse, at se det fra den pinefulde side. Saaden er livet jo ogsaa "derude".

Shooting-Games var, som jeg tidlige skrev, dog mest for at ryste os sammen, og DET maa man sige at vi er blevet. Vi har vaeret her i 2 uger nu, men alligevel foeles det som om man har kendt nogen af de andre i flere maaneder.

I slutningen af forloebet vil der komme en shooting-games pris-overraekkelses ceremoni, saa vi i Maj kan se vores utilgivelige makvarker og taenke, "har vi lavet det!?".

1st entry: Intro week

Foerste indlaeg. Der er godt nok mange ting at skrive her, saa jeg maa proeve at goere det kort og godt. Det er i skrivende stund Soendag, saa den foerste uge, "intro-ugen" er ovre. Det har vaeret en storm af informationer, nye indtryk, mennesker, steder, regler og meget andet, saa der har vaeret meget at holde styr paa. Mest bemarkelsesvaerdigt er selvfoelgelig de mennesker der er startet paa skolen. Lidt over 25 lande er repraesenteret, saa der er mange kulturer, personligheder og ideer, hvilket resulterer i nogle utroligt interessante samtaler, som selvoelgelig foregaar paa engelsk, ligesom ALT anden form for kommunikation paa skolen. Der er dog stadig mange ansigter jeg stadig ikke har navn paa, og jeg formaar stadig at moede folk som jeg er sikker paa, at jeg aldrig har moedt foer! Men det kommer (vel )inden saa laenge!?

Byen Ebeltoft, som jeg aldrig foer har vaeret i, er en utroligt hyggelig by. Lille, men hyygelig. I forhold til Ryslinge, der er Ebeltoft jo en direkte stor by, og der er endda barer og diskoteker! Men naar man er 112-113 elever, saa er selve hoejskolen det sted i Ebeltoft hvor der sker mest, paa alle fronter. Den bliver blandt andet brugt som konferencesal for stoerre moeder, den lokale biograf er "vores", hvilket vil sige, at biografen, som er paa stoerrelse med en af de mellemstore i Cinemaxx (ganske imponerende), er et klasselokale. Saa naar vi gennemgaar film og meget andet, foregaar det i biografen.

Som alle andre hoejskoler, og det et en regel at foerste uge er komplet alkohol-fri, hvilket er en rigtig fin regel. Det er uden tvivl den mest "rigtige" maade at moede folk paa. Ja, der er mange der er lidt generte og nervoese, som holder sig lidt tilbage og saetter sig for dem selv i hjoernet. Dem er der altid mange af, og det var saa dem der drak sig hovedkulds i hegnet i fredags da vi havde vores foerste fest, hvor alkohol var tilladt, saa alt det generte blev skyllet ud med oellet. Dette resulterede i nogle meget stille hoejskole elever der sad i bussen til Aarhus i gaar loerdag!

Forstander Soeren Hoey skulle vaere vaert for Aarhus Lommefilm Festival 08 som blev afholdt i filmbyen, og vi var selvfoelgelig inviteret som V.I.P. gaester.

Der er sket rigtig meget paa foerste uge. Selvom det virker lidt svaert at komme til en computer, saa vil jeg forsoege at updatere bloggen her saa regelmaessigt som muligt. Her var hvert fald lidt til at begynde med.

.Jeppe