22nd Entry: Celebration

Vi blev altså færdige med optagelses-delen, og det skulle selvfølgelig fejres. Det havde været 5 gode og hårde dage, og selvom det er en lettelse at være igennem, så er der også lidt savn, netop fordi det er så fedt at være sammen om en så stor ting. Men i videoen nedenfor ser vi hele holdet samlet, om tirsdagen da vi kom hjem fra banken som vi havde filmet i - og så skulle der drikkes lidt champaigne og skåles

21st Entry: Produktionsdag 5

Den største udfordring af dem alle lå os i vente, da vi stod op tirsdag morgen kl. 06:30; Bankscenen. Vi havde imod alt forventning fået lov til at filme i en bank. Det er første gang nogensinde i EFC's historie at elever har fået lov til at låne en bank. Søren Høy grinede dumt af os da vi fortalte at vi havde fået tilladelse til at filme i en bank, han trode ganske simpelt ikke på det. Vi var så heldige at folkene i banken havde fået et rigtig godt førstehåndsindtryk af os, og hvor de normalt har måttet skuffe elever med et "nej", valgte de denne gang at imødekomme vores håb, fordi de virkelig kunne se at vi brændte for det. Det er de sødeste mennekser i verden, dem der arbejder i den bank.
Vi holdt adskillige møder med dem, hvor vi snakkede om proceduren, sikkerhedsregler og meget andet. Og efter vi havde lært hinanden og kende og snakket tilstrækkeligt om projektet og bankscenen, blev de så interesseret i det hele, at de insisterede på at hjælpe os med alt muligt, som vi aldrig havde regner med.
Banken åbner kl 10 til hverdag, så vi fik lov til at blive lukket ind kl 08:00 om morgenen. Det gav os 2 timer, hvilket ikke er meget, når man skal filme en så stor scene. Vi aftale derfor at vi ville komme både tirsdag og onsdag fra 8-10 og filme. Men som vi nærmede os fandt vi ud af, at det ikke var muligt at filme onsdag (af flere årsager). Så vi endte med, mandag aften, at sidde med 2 timer til at optage en kæmpe scene.
Vi var 100% sikre på at vi var færdige. Vi havde 15 set-ups, hvilket gav os ca. 8 minutter til hvert. Det er umuligt - det KAN ikke lade sig gøre. Slet ikke med sådan en scene der involverer skudvekslinger og mass-crowd-control. Det er ikke set før, og vi var opsat på at måtte bide i det sure æble og filme hele scenen lidt halvhjertet, fordi tiden ikke tillod andet. Så da vi gik ned imod banken den morgen var vi en smule skeptiske med hele affæren. Vi gik og tænkte for os selv, at vi ville ønske tiden kunne skrue 3 timer frem så vi var på den anden side, og ikke behøve at gå igennem det helvede der med sikkerhed ventede os.

.... 3 timer senere

.... da klokken var ca 10:22 var vi færdige! Og ikke bare var vi færdige, vi havde fået ALT med. Og ikke bare havde vi fået ALT med, det blev hamrende godt. Vi var lige dele lykkelige og uforstående. Vi fattede ikke hvordan det havde kunnet lade sig gøre. Vi troede simpelthen ikke på det. Det skulle have været umuligt, men vi nåede at filme samtlige set-ups på 2 timer og 15 minutter. Det er der ikke nogen der har kunne præstere før os. Vi var sikre på at vi havde glemt noget, men vi havde fået alt med.
Hvad vi slet ikke havde regner med var, at vi også ville nå at få udendørs skudene med. Vi gik efter at få alt materialet INDE i banken om tirsdagen, og så vende tilbage onsdag morgen for at få det sidste med, udendørs materialet. Men fandme om vi ikke også fik DET med!!
Det der foregår i scenen er, at imens bankrøverne er i banken kommer politiet. Bankrøverne løber derfor ud af banken og bruger gidslerne som "skjold" så de kan komme væk fra politiet. Det der så sker er, at alle løber indefra banken og ud af hoveddøren, og så løber alle i hver sin retning så hurtigt de kan. Dvs at det er vild forvirring og råben og skrigen. Ikke en nem scene. Jeg spillede selv politimand, der skulle stå i dækning bag min politibil (som vi selvfølgelig også havde fået fat i!), og så skyde efter røverne da de kommer løbene ud af banken. I al forvirringen var der nogle Ebeltoft beboere der var hurtige og fange hele sekvensen oppe fra 2. sal. Så få dage efter fandt vi et billede af os i den lokale avis (KLIK PÅ BILLEDE FØR STØRRE OPLØSNING).
Samtidig, som om alle de førnævnte ting ikke var nok, så afsluttede vi hele dagen med at filme et af de flotteste skud der er fanget på EFC siden vi startede i september. Et tracking-shot fra en bil. Jeg ville ligesom i Reservoir Dogs, hvor man følger Steve Buscemi løbe fra politiet, have et skud hvor man følger en af røverne løbe så hurtigt han kan. Et skud der normalt er nogenlunde umuligt at filme, fordi bilen og personen der løber skal have præcis den samme hastighed, samtidig med at kameramanden skal holde framingen og fokusen, og så må der selvfølgelig heller ikke være andre biler på vejen, for slet ikke at tale om rødt lys. Det klarede vi også uden de store problemer.

Jeg kunne endelig få lov gøre det fedeste en instruktør kan opnå; jeg kunne råbe "It's A Wrap" med mine lungers fulde kraft, og hold da helt op hvor er DET fedt! Hele holdet jublede og dansede rundt på fortorvet ude foran banken, og vi talte op til 4 tilfældige forbipasserende der havde hevet kameraer op for at tage billeder "af alle de mærkelige mennesker der dansede foran banken". Det var skønt, og det var en fed måde et afslutte optage-delen på.

20th Entry: Produktionsdag 4 Del 2 - konflikt i crewet

Hen af aftenen, efter vi var færdige med at filme på fjerde dagen, var vi alle trætte, da det havde været en lang, hård og stressfuld dag. Vi havde dog stadig tid til at fjolle lidt rundt i lydstudiet efterfølgende. Dette lille klip har efterhånden vundet kultstatus på crewet, da det på alle måder viser hvor fedt vi havde det. I dette lille "stykke" ses hovedperson Joakim Auran og mig komme op i en lille kamp, idet Joakim udtrykker hvor fandens træt han er af alle på holdet og hvor glad han er for at det hele endeligt er færdigt (hvilket det på daværende tidspunkt slet slet ikke var!). Og selv her spiller han fremragende skuespil! (Ved ikke om det er for internt!? Se med..)

19th Entry: Produktionsdag 4

Søndag d. 1. kom vi til. Fjerde produktionsdag. Her opstod der for første gang problemer, for vi vidste faktisk ikke hvor vi skulle filme det. Vi havde ikke kunne bestemme os for hvilken slags location scenen skulle foregå i. Oprindeligt skulle det foregå i et fornemt kontor. Det kunne vi desværre hverken finde eller lave, så vi måtte finde på noget nyt. Så kom vi frem til at det skulle foregå i et baglokale i Bobby Booth's private "club". Det kunne vi på ingen måde finde eller lave, så igen måtte vi tænke på noget nyt. Søndag morgen, på selve dagen havde vi stadig ikke fundet ud af hvor fa'en vi skulle skyde scenen. Vi sad et par stykker og vred vores hjerner for at komme op med en genial idé, men det lod ikke rigtigt til at nogen kunne komme i tanke om noget. Heldigvis kom Søren Høy forbi. Han er den såkaldte 'tutor' for projektet, og han foreslog at vi brugte skolepedellernes værksted. Pludselig gik et lys op for os, for det var jo på alle måder den ideelle location. Jeg kan ikke sige meget om hvorfor værkstedet var ideelt til scenen uden at ødelægge filmen, så jeg vil undlade at gå i detaljer om hvorfor den var så skide fed.
Scenen i sig selv er meget kort, og vi havde hele søndagen til at filme den, så vi tænkte at vi ville gå komplet amok i flotte og komplicerede skud, nu vi havde tid til det. Så vi fik fat i de helt store dolly'er (til tracking shot), så vi kunne skabe en rigtig filmisk stemning. Som man kan se på billedet ovenfor er det lidt af en stor satan at køre rundt med. Hvis i nogensinde har undret jer over hvad det betyder når der står "grip" i rulleteksterne efter en film, så er "grip" den der styrer og kører dolly'erne. De vejer forfærdeligt meget, og i vores tilfælde skulle der to grip'ere til.
Scenen er som sagt kort, men vi formåede alligevel at bruge 4-5 timer på at få det hele i hus. Der var meget der skulle koordineres på kort tid, så det endte med at vi arbejdede over tid, men det var som sagt søndag og ingen skulle nå noget, så det var intet problem. Havde det været på en rigtig produktion havde det kostet mig dyrt, men her hyggede vi os!
I videoen nedenfor kan man se hvordan tracking "koreografien" testes. Det der er lidt ærgerligt ved klippet er, at når man ser det uden at have været der, ser det ikke ud af meget, fordi man ikke kender udstyret og stedet, men vi måtte afprøve det mange gange før vi var klar til at gøre det med skuespillere på.

18 Entry: Produktionsdag 3

Det blev lørdag, og tredje shooting-day stod for døren. Den ekstra udfordring vi skulle stå overfor var Erik Holmey. Vores excellente udefrakommende skuespiller der skulle spille superskurken Bobby Booth. Udfordringen lå i, at samtidig med vi skulle filme og forberede scener, havde vi en professionel skuespiller der ikke måtte kede sig, så samtidig med at vi rendte rundt som hovedløse høns, havde vi Erik at holde styr på. Vi havde fixet en lejlighed til ham, og vi havde været så gode at købe frugt, slik, øl, vand og blade til ham, så han ikke ville komme til at kede sig, men han var alt for interesseret i selve produktionen, og selvom vi "bare" skulle forberede de kommende scener, så insisterede han på at arrangagere sig 100% i alt vi foretog os. Som en ægte professionel skuespiller. Heldigvis var han samtidig rigtig flink og utroligt snaksagelig, så der var på intet tidspunkt problemer. Det skyldtes måske også, at en af hans kollegaer, Ramadan Huseini, set i bla Pusher 3 og Anna Pihl, også var pp skolen i forbindelse med et andet projekt, så de to snakkede godt sammen meget af tiden.

Scenen vi skulle filme den lørdag var poker-scenen, hvor hovedpersonen taber alle sine penge til over-boss-skurken Booby Booth. Scenen inkluderede kun de to skuespillere (og en dealer samt 2 bodyguards, som dog ingen replikker havde), og heldigvis brillerede de begge på fornemmeste vis, så der var ikke mange retakes. De gav den begge to hele armen, og igen var vi færdige før tid, fordi forberedelser havde været så perfekte.


Det fede ved den dag var, blandt mange andre ting selvfølgelig, at efter optagelserne sad jeg og snakkede med Erik om en hel masse ting, og fik masser gode historier fra den virkelige verden, anekdoter fra hans tid som skurk overfor Arnold i "Conan the Barbarian", og så snakkede han også meget om, hvor gode og professionelle vores hold var. Han snakkede meget om, at atmosfæren og stemningen blandt et filmcrew oftest er det vigtigste, for selvom man har den bedste instruktør, den bedste kameramand og de bedste skuespillere, så er der intet der fungerer hvis ikke der er en god steming. Og "det havde vi fandme styr på" sagde, og så tilføjede han, at vi "heldigvis også var dygtige teknisk set"!
En ekstrem vigtig anekdote fra DEN dag jeg også MÅ fortælle om, var da vi stod i hans lejlighed og skulle vælge hvilket tøj han skulle have på. Vi blev enige om at han som den overlegne superskurk han nu engang var, ikke ville anstrenge sig mere end til at tage en luset hawaii-skjorte på, så han havde en 3-4 forskellige skjorter med jeg kunne se på. Iblandt de skjorter lå en råd en, med hvide kinesiske tegn på, ikke sønderligt pæn, men Erik fortalte, at han havde fået den foræret personligt af Arnold Schwarzenegger i Conan-dagene, så der stod jeg, med en Arnold skjorte i hænderne - starstruck!!

17th Entry: Produktionsdag #2

Som anden led i min teaser-kampagne, som pga alt for lange mellemrum ville være erklæret død i det virkelige liv (!), er vi kommet til produktionsdag 2 - "Planning Room" scenen. Det blev fredag eftermiddag, og vi skulle ned til en gammel aflagt sukkerfabrik for at filme. Scenariet er svag belysning i et gustent rum. Det er scenen hvor de 3 'røvere' planlægger bankrøveriet. Vi fandt så dette sted, som var så klamt og gustent som man overhovedet kan forestille sig. Ideen om at vi vadede rundt i aflagte gummislanger og sprøjter fra junkier kan måske give en idé om hvordan stedet var. Det var præcist det vi skulle bruge!!
Det er den korteste scene i filmen, og det var uden tvivl den scene der tog længst tid at forberede og sætte op til. Lyset skulle være på plads, og alt udstyret skulle transporteres ned til fabrikken, som ligger en 2½ km fra skolen. På trods af diverse besværligheder måtte vi dog meget hurtigt erkende, at vi ganske simpelt er et kanon godt filmhold, for humøret var tårnhøjt, vi nåede hvad vi skulle til tiden, og vi kom hjem med noget rigtig fedt materiale. Sejr nummer to!

"På billede ovenfor ses jeg i midten, med min ene kameramand Andreas til højre, og produktionsleder/producer Eva til venstre."

I videoen nedenfor ser vi lidt af hvordan det hele foregik, lidt behind the scenes om man må - her hvordan jeg på fornemmeste vis instruerede mine skuespillere.... eller...

16th Entry: "Bullets And Sunshine" Produktionsdag #1

Efter adskillige måneders forberedelse og preproduction, kom vi, Bullets And Sunshine crewet, til den første dag med optagelser, en dag vi selvfølgelig alle var nervøse for, dels fordi vi skulle bevise som hold, at vi også fungerede i marken, og så fordi den første scene vi skulle filme er en af de store i filmen. Det såkaldte "Rendevouz Point" skulle filmes.

Jeg tror jeg vil bruge disse indlæg som en slags teaser for selve filmen. I skrivende stund har vi filmet alt og sidder i disse dage i redigeringsrummet og arbejder på post-production, en meget lang process, der både indbefatter klipningen, special effects, lyd-effecter, musik/soundtrack, og meget mere. - Så selvom vi er færdige med at optage, så er der stadig lang vej igen. Jeg vil ikke spoile hvordan dagene rent faktisk er gået, om vi har haft problemer undervejs eller ligende, det må i læse jer frem til i løbet af de næste dage!

Tilbage til rendevouz point'et: Vi startede onsdag morgen d. 28. Jeg stod op med mine kameramænd Anders og Andreas kl 06:45 for at tage ned på vores location og forberede skudene, for så at tage imod resten af holdet ved 9-tiden, hvor vi skulle være klar til at filme. Det var præcis '0' grader varmt/koldt, og de tre skuespillere havde ikke meget tøj på, så det hele skulle gå lidt tjept. Vi var heldigvis godt forberedte, og det meste gik som det skulle, hvilket vil sige at vi var færdige kl 16:00 som planlagt, "kun" 7 timer senere ude i kulden.

I videoen nedeunder kan man se, hvordan vi fik optaget et ganske besværlig 180 graders tracking shot. De to kameramænd og lydmanden skulle gå på madresser for ikke at lave larm da de gik, men da madresserne ville komme med i billedet i slutningen af skuddet, blev vi nødt til at have en ekstra mand til at fjerne madresserne undervejs. For at gøre det hele mere besværligt, skulle kameramand 2 der første kameramand 1 ændre kameraets fokusindstilling undervejs, hvilket kun kunne gøres ved at "kravle" under kameraet og dreje på fokusen, for så at langsomt glide tilbage på plads. Det var ikke nemt, det ser måske ikke ud af meget, men det var lidt af et stunt at gennemfører. Prøv selv at se med.



Man kan ikke komme uden om det faktum, at7 timer er lang tid at være ude, og selvom alle frøs 'noget så skrækkeligt', formåede alle på holdet at holde humøret og gejsten oppe; noget der kan være ualmindeligt svært under visse forhold, fx kuldegrader, så vi var alle meget taknemmelige over, at vi alle gik derfra med et godt grin og en god oplevelse på samvittigheden. Vi beviste den dag hvordan et rigtig godt hold hænger sammen
Første produktionsdag var gået, og instruktøren her var overordenligt glad!

15th Entry : Endnu en must-see!

Selvom jeg i sidste indlæg skrev, at jeg ikke ville gøre siden her til en anmelder-agtig side, så bliver jeg simpelthen nødt til at anbefale endnu en film. Vi se den i vores Ebeltoft Film Club sidste tirsdag, og jeg blev blæst flere sæder tilbage undervejs. Jeg vidste intet om filmen, kun at det var noget med The Beatles. En dokumentar? En film om The Beatles? Ingen anelse!!?
- Det er en slags musical, hvor Beatles sange er den røde tråd i fortællingen om en gruppe unge mennesker og deres hippie-agtige liv, hvor hver dag er en fest og intet kan ødelægge deres "high", indtil vietnamkrigen rykker nærmere. Det er en meget smuk historie om alle de klassiske temaer; kærlighed, venskab, sammenhold og tab. Og så er soundtracket spækket med Beatlessange, som skuespillerne synger deres egne versioner af, og de gør det fuldstændig åndsvagt godt!! Og så er der nogle virkelig geniale små gæsteoptrædener fra blandt andet Joe Cocker og Bono, der optræde rundervejs.
Samtidig er det visuelt en mesterlig film, hvor man ikke kan undgå at tænke hele tiden, at hold kæft hvor må den film have været dyr! De omfattende sets, dansere, kostumer, effekter.
Med andre ord; det er en fantastisk film, hele vejen igennem, med nogle sublime sange, flotte billeder og en god nærgående historie. Virkelig en film for HELE familien.

14th Entry : Gal eller genial?

En mand der har været meget snak om her på skolen, er den kulte instruktør David Lynch. Manden der er kendt for at lave nogle af de mest surealistiske film i nyere tid - film som man aldrig kan finde rundt i, som aldrig lader til at have hverken hoved eller hale. Nogle kan ikke lide ham alene af den grund, at han er mærkelig bare for at være mærkelig, andre er helt vilde med ham, fordi hans film giver mening i deres øjne. Er det så dem der er skøre, eller lyver de om at de kan forstå hans film for bare at lyde intellektuelle? Jeg var for indtil få dage siden en midt-imellem type, for ligeså meget som jeg elskede Twin Peaks, lige så lidt forstod jeg "Mulholland Drive" og "Lost Highway" som vi så her på skolen i starten af ugen. Men! - så kom Anette Wernblad, filmanalyse-troldkvinde #1, som ved ALT om ALLE film, og så er hun tilmed helt fantastisk god til at udervise/uddele hendes viden med os andre uvidende tumper. Efter 3 timers behandling under hendes skalpel stod det pludselig soleklart = David Lynch er uden tvivl et geni, i ordets mest oprigtige forståelse.

"Mulholland Drive" som jeg før var ret vild med, uden egentlig at kunne forstå historien, er nu fløjer direkte ind på min top 3 af bedste film nogensinde, fordi filmen i virkeligheden, efter én enkelt breakdown, giver komplet mening, og i virkeligheden er den slet ikke så kompliceret som man tror. Den virker selvfølgelig sådan når man ser den, og den vil den altid gøre, men hvis man bytter bare en lille smule om på kronologien, så har man en forholdsvist ligetil historie. Som Lynch selv udtalte;

"I don't understand why people are so confused about it? It has a start, a middle and an ending...."

- Helt korrekt - bare ikke i den rækkefølge! Utroligt som en ændring i en histories kronologi kan vende op og ned på absolut ALT. "Mulholland Drive" er en must see.

Værre skulle "Lost Highway" så vise sig at være! Lynches "mesterværk" fra 1997, som mest af alle de film han har lavet virker 100% uforståelig! Og selv efter en hæftig omgang fler-lags analyse fra Anette Wernblad er den svær at begribe. Men på samme tid er filmen, som teknisk kunstværk, så forrygende fantastisk, at det er svært ikke at være vild med den, på trods af at man ikke forstod noget af historien overhovedet. Filmen er næsten ubegribeligt rig på utallige lag; den er så spændende at man glemmer at trække vejret under det meste af filmen. Skuespils-præstationerne er "from another world" som man siger, Angelo Badalamentis (Lynches faste musiker, jf Twin Peaks) soundtrack er sublimt, og så er første halvdel af filmen dét mest uhyggelige jeg n-o-g-e-n-s-i-n-d-e har set! Det er så underbevidst rædselsvækkende, egentlig på en meget nedtonet måde, at jeg ikke tør beskrive det her!

Hvis man kigger på imdb og hurtigt læser plottet, så bliver man næsten nødt til at grin!:

"After a bizarre encounter at a party, a jazz saxophonist is framed for the murder of his wife and sent to prison, where he inexplicably morphs into a young mechanic and begins leading a new life"

Sådan lyder historien. Men der er selvfølgelig en grund og forklaring til alt - og filmen er uden tvivl en af de bedste jeg har set her på skolen hidtil. Anbefalelsesværdig ud over alle grænser, hvis man tør at sætte sig ned og se en film, hvor man for alvor skal aktiverer den ulogiske side af hjernen - for man får ikke serveret noget gratis. Langtfra.

For at opsumere denne post: David Lynch er genial. Hans film er geniale (inden under galskaben). Og manden som instruktør er uden tvivl en af de største gaver man har fået som filmelsker.

"We've met before... Haven't we?"